Visit USA-seminar i Bella Center

Det årlige danske Visit USA-seminar holdes næste år allerede i januar og denne gang i Bella Center i forbindelse med centrets store rejsemesse 23-25. januar – datoen og tidspunktet for workshoppen er endnu ikke fastsat.



Det oplyser den danske Visit USA-komites formand, Villi Karup Rasmussen, til Take Off. Han siger også, at hans formandsperiode kan ende ved komiteens næste generalforsamling til formentlig februar. Sidste år åbnede komiteen efter langvarigt pres op for medlemskab – foreløbig er der ifølge formanden 17 medlemmer, og de skal vælge den nye bestyrelse.



I den nuværende bestyrelses sidder udover formanden også KLM’s country manager for Danmark, Anne von Glasow, SAS Danmarks leisurechef, Cimm Barslev, Holger Rasmussen fra GSA’en Discover the world Marketing og advokaten Ivan Konnerup.



”Vi håber på flere medlemmer af den danske Visit USA-komite – det koster trods alt kun 1.500 kroner om året. Interesserede bedes kontakte mig eller et af de andre bestyrelsesmedlemmer,” siger formanden og tilføjer:


”Jeg har gjort min indsats for komiteen. Formandskabet for den nye bestyrelse skal selvfølgelig også placeres. Er der ingen kandidater, vil jeg da overveje en opfordring til at fortsætte.”



Villi Karup Rasmussen er efter et skift tidligere på året fra Discover the world Marketing i dag annoncechef hos vor ærede kolleger på Stand By.




Han siger, at den svenske Visit-USA komite har 34 medlemmer, mens den norske tæller 60 norske og amerikanske medlemmer.



Den danske komite har nyligt åbent sin hjemmeside på adressen: visit-usa.dk

Skrevet af