Novia vinder BA som kunde

British Airways går tilbage til Novia som handlingagent i Københavns Lufthavn. Det sker den 6. oktober i år. Den nye kontrakt mellem flyselskabet og handlingvirksomheden løber i tre år, og betyder, at Novias personale fremover skal håndtere de ca. 40 ugentlige flyafgange, stå for billetudstedelsen, og bemande BA-loungen i Kastrup.

I følge Novia Handlings direktør, Stig Thygesen, er Novia valgt på grund af kvaliteten af selskabets arbejde. Thygesen afviser, at Novia skulle have ’dumpet’ prisen for at vinde den attraktive kontrakt: ”Vi har indgået en aftale, der er fornuftig for både BA og os”, siger Thygesen.

British Airways har tidligere været kunde hos Novia. Faktisk var flyselskabet den første rutekunde, tilbage i 1989.

Skrevet af