“Vi ser en klar vækstmulighed i danske passagerer. I fjor havde vi 90.000 danskere, som brugte vores lufthavn. De kommende år regner vi med, der er potentiale til at nå op på 150.000, ” siger adm. direktør i lufthavnen, Michael Eggenschwiler, til Jyllands Posten.
Det er først og fremmest fritidsrejsende, der tager turen omkring Hamburg for at spare penge og udnytte den korte vej fra Sønderjylland. I det billede trækker Ryanair dog fra. Det irske selskab flyver nemlig ikke fra Hamburg, men er stærke fra Billund.
“Vore salgskonsulenter besøger de sønderjyske rejsebureauer og fortæller om de gode pristilbud, ” siger direktøren.
Chefen for Billund Lufthavn, Jørgen Krab Jørgensen (foto), siger til avisen: “Jeg glæder mig over, at det er langt størstedelen af de rejsende i vores område, som bruger Billund Lufthavn.
Hvis vi taber for mange passagerer, vil det gå ud over udbuddet af ruter.”
Tagget med: Billund Lufthavn Ryanair

STANDBY.DK Nyt om rejser

