Kursus- og konferencecenteret Borupgaard i Nordsjælland sættes nu til salg. Det sker som kulminationen på en månedlang dyb strid mellem lejeren, Comwell, og ejeren, et kommanditselskab med private kommanditister. Comwell forlod med kort varsel Borupgaard Lillejuleaften sidste år, og det førte til noget nær krigstilstand mellem parterne, – en strid som nu skal løses ved rettens hjælp.
Imidlertid har kommanditselskabet, som ejer grund og bygninger, ikke råd til at ligge med ejendommen ubenyttet, og den er derfor sat til salg gennem ejendomsmæglerkæden Nybolig, som har prissat konferencehotellet til 160 mio. kr. Ifølge Nybolig-mæglere vil det mest oplagte salg være til en køber, der vil videreføre hotel- og kursusvirksomheden på stedet.
(Børsen d. 19.05.2004)