Billund Lufthavn i fortsat vækst

”Der har været fremgang på alle områder inden for passagertrafikken og den største fremgang findes fortsat på udenrigsrutetrafikken, hvor der har været en stigning på 27.918 passagerer, hvilket savrer til 40,6%”, siger lufthavnschef Jørgen Krab Jørgensen.
.
”Chartertrafikken viser pæn fremgang med 9,5%, mens Indenrigstrafikken ikke fylder meget i Billund, men der trods alt er en fremgang på 1.469 passagerer svarende til 17,5%”.

Billunds største udenrigsruter i november var 1. Amsterdam, 2. London, 3. Oslo, 4. Frankfurt og 5. Paris.

”Der er fremgang på næsten alle ruter, og alle selskaber bidrager til fremgangen med øget kapacitet og højere belægning i forhold til sidste år. Siden november sidste år er der nye ruter til London/ Stansted, Barcelona, Dublin og Valencia – alle med Ryanair, til Oslo med Sterling og til Berlin med Cimber Air. De nye ruter har alle bidraget til væksten”, siger Krab Jørgensen.

Overgangen fra sommer- til vinterfartplan medfører nye ruter. Det gælder med Ryanair til:Alicante 4 gange om ugen og til Milano ligeledes 4gange om ugen. Pisa-ruten er indstillet over vinteren, men genoptages den 16. april. Sterling åbner 19. januar en rute til Chambéry  med én ugentlig afgang

KLM har indsat større fly på tre af fire daglige afgange til Amsterdam, så der flyves tre gange med Boeing og én gang med Fokker – mod tidligere 2 x Boeing og 2 x Fokker. Lufthansa overtager med

sommerfartplanens ikrafttræden beflyvningen af ruten mellem Billund og Frankfurt med større fly.

November har også været en måned med pæn fremgang for chartertrafikken i Billund, hvor de fem top-destinationer var 1. Las Palmas, 2. Tenerife, 3. Antalya, 4. Hurghada og 5. Fuertuventura.

Skrevet af