CWT er atter glad for Sterling

”Mødet med CWT i dag gik smadder godt. Vi havde en åben og positiv dialog. CWT sagde, at de aldrig har booket så meget Sterling som nu, navnlig på de skandinaviske ruter. CWT vil meget gerne beholde Sterling – også for at sikre konkurrence.”



Det sagde Sterlings kommercielle direktør, Michael T. Hansen, mandag til Take Off efter møde med direktionen for den danske afdeling af det store erhvervsrejsebureau, Carlson Wagonlit Travel.



CWT fik godt nok ikke udleveret Sterlings regnskabstal mm., men efter mødet sagde CWT Danmarks adm. direktør, Sophie Hulgard (foto), til Take Off:



”Jeg var tilfreds med mødet. Vi fik at vide, at der senere i denne uge kommer en melding fra Sterling om fremtiden. Vi har derfor aftalt at være afventede og at det frem til da er busisnes as usual. Så må vi se deres udmelding. Sterling gav mig ikke grund til yderligere bekymring på mødet.”



HB

Skrevet af