SAS ansatte skal ned i løn for at konkurrere

Som Take Off kunne fortælle i fredags er SAS Ground Service ude i en hård konkurrence om at beholde store kontrakter med Maersk Air og Sterling. I dag kan Børsen så oplyse, at der forhandles om en lønnedgang på 15 procent for de ansatte for at kunne matche konkurrenterne i Novia og Servisair. Sidstnævnte mister snart Air France og KLM.



En ansat i SAS-selskabet får op til 34.000 om måneden i løn, mens den maksimale løn hos de andre er 27.000 kr. Hertil kommer, at SAS-folkene har betydeligt færre arbejdstimer på årsbasis.



Adm. direktør Stig Thygesen i Novia vil ikke udtale sig om forhandlingerne, men siger “at der er en kendsgerning at prisniveauet for handling er faldende”. Det sidste er vistnok noget af en underdrivelse.



Uofficielt vil et tab af kontrakten koster mellem 100 og 200 arbejdspladser hos SAS (SGS) i Danmark.

Ejv,

Skrevet af