Amerikanske flyaktier rasler ned

Der skal ikke så meget til et følsomt marked. En prisstigning på 56 cent, men fortsat lige under 60 dollar for en tønde råolie i USA, fik i går priserne til at falde drastisk på flyselskabernes aktier.



Værst gik det ud over Continental Airlines, som tabte 6,5 procent, men heller ikke United Airlines havde det for godt med et kursfald på 5,7 procent. American og USAirways tabte godt fem procent i værdi. Aktionærerne er begyndt at sælge ud af beholdning i USAirways og har mistet trioen på, at det bliver til noget med opkøbet af Delta Air Lines.



Det gik mere roligt for sig i Europa. Antageligt fordi dollaren fortsætter med at falde. Det påvirker olieprisen uden for USA. British Airways måtte dog ned med 1.8 procent, mens SAS i Danmark klarede sig med en tilbagegang på 1,6 procent og 1,2 procent i Norge, men tæt på to procent fald på børsen i Stockholm.

Skrevet af