Ruten til Bornholm i plus

Danish Air Transport (DAT)-ruten mellem København og Bornholm har lagt de røde tal i regnskabet bag sig, og nu flyves der med indtægter til sorte tal i regnskabet. De sidste to uger er det gået godt, og på en horisont over 30 dage ser det lige så godt ud.
”Det er åbenbart en god beslutning at flyve på Bornholm. Plustal har ladet vente på sig, men nu er de kommet. Så jeg er tilfreds,” siger Jesper Rungholm, administrerende direktør Danish Air Transport (DAT). Han erkender, at Cimber Air har givet hård konkurrence helt op til stregen.
Jesper Rungholm vil gerne starte en ny DAT-indenrigsrute, gerne mellem Esbjerg og København. Men han vil først se, at politikkerne fjerner den forhadte og for Vestjylland udviklingshæmmende passagerafgift, som for Bornholms vedkommende blev fjernet ved et politisk forlig, således at Bornholm som erhvervsområde fik bedre muligheder.

Skrevet af