SAS’ bonuspointsystem under beskydning

Åbningen af Sterling og Norwegians rute mellem København og Oslo den 1. maj har givet anledning til, at de to lavprisselskaber har indgivet en klage over SAS’ bonuspointsystem. Klagen er stilet til konkurrencemyndighederne i Norge, Sverige og Danmark, og den indeholder en kritik af, at SAS udnytter sin dominerende stilling på markedet ved at give de rejsende mellem de skandinaviske lande mulighed for at optjene bonuspoint, som siden kan benyttes til at betale for en rejse.
Sterling og Norwegians klage blev bl.a. behandlet fredag på et møde mellem konkurrencemyndighederne i de tre lande, men den endelige afgørelse er først klar inden sommer.
(Jyllands-Posten, 11/4)

Skrevet af