SAS anklages for tvivlsom markedsføring i Sverige


Det er avisen Dagens Nyheter i Sverige, der har undersøgt flyselskabets påstande om ”altid billetter fra 450 kr.” på indenrigsrejser oneway. Markedsføringen skete som et led i lanceringen af ”Nya Inrikesflyget”, et koncept der har givet SAS i Sverige så stor succes, at andre dele af koncernen nu ventes at tage det op.

Men den svenske avis’ efterprøvning af, om løfterne holdt viste bl.a., at det i en fireugers periode var umuligt at købe f.eks. en enkeltbillet fra Stockholm til Gøteborg til den annoncerede pris. SAS fortsætter alligevel med markedsføringen af de lave priser i Sverige, og en medarbejder ved det svenske Konsumentverket, der svarer til den danske Forbrugerstyrelse siger, at stadig flere svenskere klager over, at flyselskaberne markedsfører ”ikke eksisterende produkter”.

Skrevet af