Bombardier angriber SAS

SAS-koncernens direkte angreb på flyproducenten Bombardier kan give økonomisk bagslag for selskabet og SAS-aktionærerne.
SAS har direkte erklæret sin mistillid til Bombardiers Dash 8 Q400-fly, hvilket Bombardier har været meget forundret over.
Bombardier har nu iværksat en medieoffensiv, hvor man bruger havarikommissionens seneste redegørelse i et indirekte angreb mod SAS.
Det sker på et tidspunkt, hvor topcheferne i de to selskaber diskuterer en erstatning på mellem en halv og en hel mia. svenske kr. til SAS.

Havarikommissionens tredje foreløbige rapport viser, at en SAS-mekaniker i forbindelse med udskiftning af en reservedel byttede rundt på to tilslutningsstudser. Derved kunne en løbsk gummiring flyde rundt i flyets hydrauliske system og blokere landingshjulet, så det ikke kunne sænkes.
”De seneste opdagelser støtter klart Bombardiers udsagn om, at Q400 er et sikkert og stabilt fly,” siger Steven Ridolfi, chef for Bombardiers afdeling for regionalfly, i en pressemeddelelse.
Den opfattelse bliver støttet af analytiker Jacques Kavafier hos den canadiske investeringsbank Research Capital Coorporation.
”Da disse begivenheder udelukkende optræder hos SAS, mener vi, at det skyldes problemer med SAS’ procedurer for vedligeholdelse. Hvad jeg læser, bekræfter dette,” siger han efter at have læst havarikommissionens redegørelse.

(Morgenavisen Jyllands-Posten, d. 7. november, 2007)

Skrevet af

x

Læs Også

Billund Lufthavn frem igen

Små 160.000 rejsende benyttede lufthavnen i maj.

Hotelchef: Loyalitetsprogrammer er ren bestikkelse

De internationale hotelkæders loyalitetsprogrammer skal rettelig betegnes som bestikkelse. Det mener chefen for Supranational Hotels.

A380-levering forsinket mindst et halvt år

Flyproducenten kan se frem til betragtelige bøder, vurderer internationale nyhedsbureauer.

SAS får ny kommunikationschef

Troels Rasmussens efterfølger er hentet udenfor flykoncernens egne rækker, og kommer fra Jøp, Ove & Myrthu.

Banal regnefejl ryster Femern-planer

En kommende Femernbro er alligevel ikke så god en forretning, som Trafikministeriet havde regnet sig frem til.

CPH satser på fragten

Københavns Lufthavn har fragten som indsatsområde de kommende år.