Nu konfrontation mellem SAS og kabinepersonalet





“En meget stor del af de ændringer, der sker netop nu med standby og produktion samt aflysning af basedage er ikke i henhold til overenskomsten. og det må formodes, at SAS igen har forregnet sig, når det gælder tilgang af kabinepersonale i forhold til den produktion, der skal afvikles.”



Sådan er et uddrag fra kabinepersonalets hjemmeside formuleret fredag morgen. “Alene på de første 10 dage i maj, har SAS efter kabinepersonalets opfattelse, brudt overenskomsten 30 gange,” fastslås det.



Foreningen opfordrer sine medlemmer til ikke at bryde overenskomsten, og lade være med at byde ind på den i forvejen sparsomme fritid.



“Vi har huller i planlægningen, fordi der har været en overenskomststridig strejke. Derfor har SAS selvfølgelig omdisponeret, sådan at basedagene er aflyst til fordel for flyvninger. SAS fornemste opgave er at møde kundernes behov og give god service, og vi kan slet ikke forestille os, at der er medarbejdere, som er uenige i det mål,” kommenterer basechef for kabinepersonalet i SAS Danmark, Niels Hemmingsen, til Take Off.

-ejv

Skrevet af