Albatros Travel først med rejseblog

Dermed kan familie, venner og alle andre sidde hjemme og følge med i rejsen. Bloggen vil bestå af tekst, fotos og levende billeder, hvor dette er muligt.



Albatros’ ejer og direktør, Søren Rasmussen (foto), lægger ud med en blog fra Karen Blixen Camp i Kenya, hvor den store vildvandring lige nu er på sit højeste. Denne blog sendes i første omgang fra 1-16. august, men genoptages i oktober, når vandringen går den modsatte vej.



Næste samtidig åbnes en anden blog fra Albatros’ krydstogt med Ocean Nova i Diskobugten i Grønland fra 3-11. august. Her kommer man tæt på den verdensberømte Ilulissat Isfjord, Knud Rasmussens fødeby, Jacobshavn, og formentlig baskende hvalhaler.



Der arbejdes tillige på en blog fra en af Albatros’ mest spektakulære ture i år til Nordgrønland og den kontroversielle Hans Ø. Isforholdene er i år gunstige, så Albatros venter at nå længere mod nord end nogensinde.



Albatros’ marketingdirektør Jesper Dichmann: ”Dette er vore første eksperimenter med direkte blogging, vi håber at opnå den fornødne erfaring og finde den ideelle form, som i nær fremtid bliver hverdagskost. Vi forestiller os, at rejsende selv kan deltage og at fremtidige gæster, kan se, hvad de kan forvente af den pågældende rejse. Vi forestiller os en fremtid med interaktiv kommunikation mellem rejsende, bureau og guider, familie, fremtidige rejsende osv.”





Se linket til Albatros Travels blogside her

Skrevet af