En lufthavn, som nærmest sover, udfordrede modefotograf Ulrik Jantzen fra Das Buro, der skulle have været med fly til Thailand på en reportageopgave. Han så pludseligt motiverne i en lufthavn, der faldt i søvn. Der var muligheder for at fange nogle helt anderledes billeder. "Det var næsten som børnebogen "Palle alene i verden", siger han
Det er der nu kommet en fotoudstilling ud af. Den havde premiere i går og hænger i forbindelsesfingeren mellem Terminal 1 og Terminal 2, og i forbindelsesgangen over til Hilton Copenhagen Hotel.
Ca. 35.000 passagerer blev direkte påvirket af lukningen. "I dagene under askeskyerne oplevede vi en stilhed i skarp kontrast til det summende liv vi normalt oplever i lufthavnen. Ulrik Jantzen har fanget nogle sjældne vinkler, og vi vil gerne dele de kunstneriske indtryk med passagererne, " siger adm. direktør Brian Petersen i en kommentar.