KLM udvider codeshare til Brasilien og Kina

KLM har fra starten af sommerprogrammet udvidet sit codeshare- samarbejde med det brasilianske flyselskab TAM. Med den nye aftale er der codeshare fra São Paulo og Rio de Janeiro på TAM’s rutenet ud af de to byer til destinationer i bl.a. Brasilien. KLM flyver fem gange om ugen mellem Amsterdam og São Paulo, i forvejen har KLM og TAM codeshare mellem São Paul og Buenos Aires i Argentina.



TAM tilbyder i øvrigt i samarbejde med Air France op til 14 ugentlige flyvninger fra Paris, CDG, til Sao Paulo og Rio de Janeiro. Fra Sao Paulo har TAM direkte fly til bl.a. Buenos Aires, Santiago, Asuncion, Montevideo, Santa Cruz, Chile, Bolivia og Paraguay samt mange indenrigsdestinationer i Brasilien.



Læs i øvrigt mere om TAM, der nu har fået skandinavisk salgskontor, på People-siderne i april-udgaven Take Off.



OGSÅ MERE KLM-CODESHARE PÅ KINA




KLM og China Southern Airlines udvider fra på søndag deres partnerskab til at omfatte endnu to ugentlige codeshares mellem Amsterdam og Beijing, dermed er der otte i alt. Fra midten af juni kommer der endnu to ugentlige KLM-flyvninger på ruten.




Skrevet af