Lille fremgang for dansk turisme i 2003

Danmarks Turistråd forventer samlet en lille fremgang i overnatningerne på 2-3% i 2003 – svarende til ca. 1-1,2 mio. flere i forhold til i fjor. Dermed har dansk turisme udsigt til et fornuftigt år, primært pga. en betydelig fremgang i overnatningerne på de danske campingpladser samt en lille stigning på hoteller og vandrerhjem. Omvendt forventer feriehusene et mindre fald på ca. en halv procent – svarende til 75.000 færre overnatninger.



Det fremgår af nye prognoser fra Danmarks Turistråd suppleret med oplysninger fra Campingrådet og HORESTA om overnatningsbranchernes forventninger til sæsonen og året.



Hotellerne forventer ifølge en foreløbig opgørelse fra HORESTA en fremgang i belægningen på 0-2% i højsæsonen – ca. 280.000 flere overnatninger; campingpladserne forudser en stigning på ca. 9% – ca. én million flere overnatninger; vandrerhjemmene gætter på en forøgelse på 1% – ca. 10.000 flere overnatninger, mens feriehusudlejerne forventer en lille tilbagegang på ca. en halv procent til ca. 75.000 færre overnatninger.

Skrevet af