SAS måtte sikkerhedslande

MD 80-flyet med 145 passagerer fik undervejs fra Paris til København en fejl på venstre motor. Kaptajnen på SK 1560 foretog uden problemer en sikkerhedslanding kl. 19.11 i nærmeste lufthavn, Schiphol.



Kaptajn og styrmand orienterede umiddelbart efter landingen passagererne. Der blev rekvireret et andet fly til at bringe passagererne fra Amsterdam til København. To passagerer valgte at blive i Amsterdam på hotel, og en familie valgte at få en udlejningsbil til rådighed og selv køre hjem til København.



De øvrige passagerer landede i København lige over midnat, hvor de blev mødt af SAS´ Special Assistance Team, oplyser SAS.



SAS har sendt den beskadigede motor til undersøgelse, og den norske havarikommission er informeret om episoden. Det er op til den norske havarikommission, om den vil iværksætte en egen undersøgelse.



“Flyet landede sikkert. Det er vigtigt at understrege, at en episode som denne, der kan virke utryg for passagererne, er øvet igen og igen i piloternes uddannelse. Det er en del af de rutinemæssige simulatorøvelser, at lande flyet med en fejl af denne art,” siger chefpilot i SAS Danmark, Flemming Jensen.

Skrevet af