Flere charterfly fra Aalborg

Aarhus Lufthavn i Tirstrup forsøger at hale ind på konkurrenten Billund Lufthavn, som er Jyllands førende charterlufthavn, men reelt er Aalborg Lufthavn også ved at blive en væsentlig konkurrent. Et stigende antal chartergæster rejser nemlig fra Aalborg.
I den kommende sommersæson vil 9 operatører hver uge sende 10 charterfly af sted mod 6 forskellige rejsemål: Cypern, Mallorca, Kreta, Zakynthos, Bulgarien og Tyrkiet. Årets nyhed, Cypern, er allerede i gang. Det er Århus Charter, der normalt fortrinsvis benytter sig af Tirstrup, der står bag denne rute. Til sommer vil også Star Tour, MyTravel, Bravo Tours, Balkan Holiday og Apollo have charterafgange fra Aalborg.
(Jyllands-Posten, 27/3)

Skrevet af