SAS selskab tabte slaget om Maersk Air

Meget overraskende meddelte for de fleste meddelte Maersk Air i går, at man har valgt at al handling i København fra april overtages af Servisair, som har været oppe mod SAS Ground Service og Novia om den ny kontrakt.



Det var Travel People, der offentliggjorde nyheden fredag ved 12-tiden, og aftalen har en værdi af ca. 45 mio. kr. om året. Maersk Air meddelte sin beslutning samme dag, som de faglige organisationer i SAS accepterede at gå syv procent ned i løn og frynsegoder. Men, det var åbenbart for sent.



Forholdet mellem SAS og Maersk Air er heller ikke det varmeste for tiden, og nu bliver parterne mere adskilte ved pultene, men om Servisair skal ind i Terminal 3 er ikke oplyst. Det vil blive en sag mellem parterne og Københavns Lufthavn.



SAS Ground Service har tidligere oplyst, at tabet af arbejdspladser bliver på ca. 100 personer for tabet af kontrakten. – Det samme hvis Sterling også går, hvilket endnu ikke er afgjort.


Skrevet af