Star Alliance vil gerne have nyt medlem i Brasilien

Først var der Star Alliance… Tidligere koncernchefer fra SAS og Lufthansa enige om, at Oneworld og Skyteam er plagiater af deres Star Alliance.



For ti år siden stiftede Air Canada, Lufthansa, SAS, Thai Airways og United Airlines Star Alliance. Alliancen har nu 17 medlemmer og flere er på vej…



”Det overraskede os, hvor godt medarbejderne og kunderne modtog Star Alliance – selv om ”eksperterne” i pressen skrev, at Star Alliance aldrig ville blive noget større, bl.a. pga. forskellige firma-kulturer – og hvor hurtigt Star blev kopieret af de efterfølgende luftfartsalliancer, Oneworld og Skyteam.”



Det sagde Lufthansas tidl. koncernchef, Jürgen Weber, da han og SAS’ tidl. koncernchef, Jan Stenberg, i går, mandag, var i krydsforhør hos den engelske CNN-journalist Richard Quest, ved Star Alliance-topmødet i København i anledning af alliances 10 års jubilæum.



”Oneworld og Skyteam så, hvor mange flyselskaber der ville ombord hos Star,” sagde duoen.



Bagefter sagde Jan Stenberg til Take Off, at Star Alliance efter brasilianske Varigs kollaps i år mangler medlemmer i Latinamerika.

Han så gerne at brasilianske TAM eller Gol – eller Aerolinas Argentinas som medlem af Star.


Skrevet af