Her skal SAS’ nye fly ind



Det 88 sæders regionaljet med navnet “Johan Viking” flyver sin jomfrutur til Ålborg 17. december – en stor flyhistorisk dato: 17. december 1903 gennemførte Brødrene Wright verdens første kontrollerede flyvning med et motordrevet fly. Det skete i Kitty Hawk ved North Carolinas atlanterhavskyst…



Men inden første SAS-flyvning med CRJ skal piloter og kabinepersonale træne i flyet under hjemlige forhold.



“Det er meget glædeligt at vi får en ny og moderne flytype. Flyet er stabilt og kan derfor medvirke til at fastholde den høje punktlighed, der kendetegner SAS,” siger adm. direktør i SAS Danmark, Susanne Larsen.



Hver måned det kommende år får SAS Danmark et nyt CRJ 900 NG. Flyet er med 88 sæder dimensioneret til et meget stort antal SAS-ruter i Danmark og Europa.



Efter introduktionen på Aalborg følger Aarhus (5. januar), Birmingham (15. januar) og Stuttgart og Düsseldorf (18. januar), oplyser Travelbroker.dk



Fra sommerfartplanen indsættes CRJ900 fra København til Amsterdam, Bergen, Birmingham, Bruxelles, Bukarest, Düsseldorf, Gdansk, Gøteborg, Hamburg, Kiev, Luxembourg, Moskva, Stavanger, Stuttgart, Turku, Warszawa og Zürich.

Skrevet af