Nogle SAS piloter har 90 procent i trækprocent

Det er en kendt sag, at piloter i SAS – i hvert fald den ældre generation – har en særdeles god løn og pension, alle forhold taget i betragtning. Piloter i SAS var oprindeligt ansat fra Stockholm, og det kostede den daværende koncernchef Jørgen Lindegaard en hård kamp, da han delte SAS op i nationale selskaber. Det har piloterne rent faktisk aldrig tilgivet ham, og Lindegaards frustration over, at man ikke ville være ansat i det land man arbejdede i, var en medvirkende årsag til, at han til sidst valgte at sige stop.



På den måde kom piloter til at have en dansk arbejdsgiver, nemlig SAS Danmark, og det ramte den del hårdt, som bor i Frankrig og Spanien, hvilket den gang uofficielt blev oplyst til at være 60- 80 SAS- piloter og et ukendt antal kabineansatte. Sverige har en dobbelt beskatningsaftale med de to lande. Den har Danmark annulleret.



Senere er piloterne så rent teknisk i forbindelse med den ny selskabsopbygning igen flyttet til Sverige, og nu bliver Danmark ved med at opkræve skat, og det betyder, at nogle er havnet på en trækprocent på 90, fordi de opkræves skat i helt op til tre lande.



I dag skriver Jyllands-Posten, at de ansatte har svaret med et sagsanlæg mod Skatteministeriet, og at de bliver bakket op af SAS-ledelsen.

-ejv

Skrevet af