SAS udvider Fast Track i København

SAS har stor succes med Fast Track i København som startmodel, og efterhånden mange andre steder, først og fremmest på hjemmebane, altså også i Oslo og Stockholm.



Til påske kommer udvidelsen i København, sådan at der bliver bedre plads ved de to spor, både foran og bagved, også til en eventuelt lille kø, som gerne skulle være så kort, at man næsten ikke opdager den.



Derfor ærgrer det også salgs- og marketingchef Lars Bording i SAS Danmark, at han forleden her på Take Offs hjemmeside kunne læse om lukning og passagerer, der gik forgæves lørdag i vinterferien.



Det fik bureauejer Jesper Boas Smith fra Bella Vistra Travel til berette om, hvordan han med tre børn måtte stå i kø i tre kvarter i den normale security kø, som ellers nu skulle være barberet ned til fem, max 10 minutter.



“Vi har åbnet i Fast Track fra kl. 06 til 20 på hverdage og til kl. 16 om lørdage. Selv ikke i ferieperioder plejer der at være behov for mere. Da vi er i gang med ombygning, var skiltet med åbningstider desværre blevet fjernet. Det må ikke ske.



Jeg havde ærlig talt heller ikke troet, at der skulle være tre kvarters kø ved den ny security en lørdag aften kl. 18, selv om det var vinterferie. Men, det er jo ligesom lufthavnens ansvar,” fastslår Lars Bording.

-ejv

Skrevet af