DRF raser over rejsebureauers misbrug

Danmarks Rejsebureau Forening vil fra den 10. august i år offentliggøre navne på de rejsebureauer, der misbruger foreningens logo og rejsebetingelser, uden at være medlem. Ifølge direktør Lars Thykier er det især et problem, at ikke-medlemmer af DRF redigerer i de rejsebetingelser, foreningen har forhandlet med bl.a. Forbrugerrådet, for derefter at fremlægge dem for kunderne, som om det var DRF’s originale rejsebetingelser. Thykier betegner fremgangsmåden som ”det rene fup”, og DRF har allerede henvendt sig til 10 rejsebureauer, for at få fremgangsmåden stoppet.
DRF har dog ikke noget at indvende mod, at ikke-medlemmer henholder sig til foreningens rejsebetingelser: Men direktøren fastholder, at ”Enten bruger man sådanne aftaler i deres fulde form, eller slet ikke”.
(Børsen d. 21.07.2004)

Skrevet af