Hovedparten af SAS flyene til Kina er indregistreret i Danmark

I ifølge Integrationsministeriet skal japanske og kinesiske stewardesser, som arbejder i SAS-flyene, have arbejdstilladelse i selv om de kun arbejder i dansk luftrum i ganske få minutter på vej til eller fra København på ruterne til Beijing.



Det mener SAS bestemt ikke. Det gælder heller ikke, hvis det er fly registreret i Norge eller Sverige, der ikke har samme opfattelse.



Skulle bestemmelsen gå hen og blive virkelighed ligger det skidt for Airbus A 340 serien, idet de fem af flyene netop har dansk registrering, de to er norske og ingen svenske. Det er flyene til gengæld til USA af mærket A 330, men det har af gode grunde ingen betydning i den forbindelse.



“SAS har ingen planer om at ændre det forhold, at der på ruterne til Kina og Japan vil være kabinepersonale med japansk og kinesisk baggrund, der er lokalt ansat og bosiddende i Kina og Japan.



Men SAS vil naturligvis følge gældende love og bekendtgørelse, og vi håber at der i relevante ministeriet og fra politisk hold vil være lydhørhed for SAS` bemærkninger, når vi nøje har studeret konsekvenserne af ministeriets foreløbig svar,” siger adm. direktør for SAS Danmark, Susanne Larsen.

-ejv

Skrevet af