SAS protesterer mod Sterling rabat i Aalborg

Netop som euforien i Aalborg er på sit højeste, såvel i lufthavnen som i hele Nordjylland over Sterlings initiativ med både indenrigs- og udenrigsflyvning ser en protest fra SAS ud til at være på vej.



“Vi synes efterhånden de forskellige lufthavnes kreativitet har nået en udfoldelse, hvor myndighederne må gribe ind,” siger direktør Lars Andersen i dag til Børsen. Han mener ikke rabatten på 125 kr. på billetter under 350 kr. er lovlig, selv om SAS har fået tilbudt nøjagtig det samme.





Chefen for Aalborg Lufthavn, William Bluhme, forsikrer at aftalen er lovlig. “Lufthavnen er en kommerciel virksomhed, der drives med overskud, så der er ikke tale om offentlig tilskud,” siger han til bladet. Han mener, det er helt afgørende, at de øvrige kunder i Aalborg får samme mulighed.



Det er ikke just nogen folkesag, SAS går ud i nu. I stedet for selv at bruge rabatten. Statens Luftfartsvæsen har til bladet kun den kommentar, at man går ud fra, at Aalborg har fastsat reglerne i overensstemmelse med lovgivningen.

Skrevet af