Sammen med Danmarks Rejsebureauforening har busvognmændene netop indgået en aftale, som vil betyde en skærpelse af sikkerheden. Aftalen er en konsekvens af dødsulykken med en dansk bus i januar i Tyskland, hvor tre blev dræbt og 44 kvæstet, skriver Fyens Stiftstidende.
Aftalen indebærer blandt andet, at rejsebureauerne skal indarbejde hviletid til chaufførerne. Samtidig udvides hviletiden på lange pendulture fra nu otte til mindst ti timer.
Efter dødsulykken i januar afslørede politirazziaer mod danske langtursbusser fejl og brud på køre-hviletidsbestemmelserne.
”Den slags skal der sættes hårdt ind overfor, vi er parate til at politianmelde og smide vognmænd ud af foreningen, hvis de bryder reglerne,” siger formanden for Danske Busvognmænd, John Bergholdt.

STANDBY.DK Nyt om rejser

