SAS Danmark overhalet indenom af hovedkontoret

Meddelelsen om at SAS i Norden, nærmere betegnet i Norge og Sverige, vil sælge rejser gennem dagligvarebutikker fra årsskiftet i supermarkeder, døgnkiosker og Rema 1000 i et samarbejde med den norske Reitan-gruppe under navnet Go, kom tilsyneladende bag på SAS Danmark.



Ikke at man ikke var underretttet om planerne, men næppe om det nøjagtige tidspunkt for offentliggørelse. SAS Danmark har nemlig siden sidste efterår haft grydeklar plan om salg af lavprisrejser i supermarked, som også for længst omtalt i Take Off. Officielt er det ikke kommet frem, at det er Dansk Supermarked man har forhandlet med, men startskuddet er i flere omgange blevet udsat.



Angiveligt fordi det ikke lige er sådan får et SAS Danmark og et A. P. Møllers elskab at blive enige om en satsning af den art. Samtidig har SAS været meget optaget af ikke at træde for hårdt på sine bedste sælgere, agenterne.



Om det nordiske projekt med Reitan- gruppen nu har overhalet det danske projekt vides ikke. Men, noget kunne tyde på det.

-ejv

Skrevet af