Ingen kan overskue de økonomiske konsekvenser

Forsikringsselskaberne verden over lå i går til at tabe et par procent, men flere selskaber lod forstå, at man endnu ikke kan beregne de økonomiske følger af flodbølgen i Fjernøsten.



Den thailandske bath blev ifølge Børsen svækket med 0,4 procent, mens den indonesiske valuta faldt med godt en halv procent. Det thailandske aktieindeks faldt med halvanden procent, ikke så meget som man havde frygtet.



Børsnoterede TUI faldt med godt en procent (ejer Star Tour), mens My Travel endnu ikke er bedømt af aktionærerne, da børsen i London havde lukket.



Til gengæld står de danske rejsearrangører på chartersiden til en dårlig afslutning på et ellers flot år. At sende tomme, store fly til Thailand koster store summer.

Skrevet af