Af Johnni Balslev, rejsejournalist
Nu var det sidste år, at de græske myndigheder strammede reglerne om kørsel på scooter og motorcykel. Det er altså ikke den helt store nyhed.
For os, der er meget glade for at køre på scooter, kan det virke som dele af rejsebranchen vil have gæsterne til at leje bil i stedet for scooter. Det er der selvfølgelig også flere penge i.
Men oplevelserne på scooter slår ofte dem, man får i bil. Man stiger ikke ind i en varmluftovn, man får dufte og lyde med på vejen, man kan sno dig i trafikken og parkere næsten overalt. Og endelig koster det en brøkdel af billeje.
På den anden side er man selvfølgelig mere udsat end i en bil. Men det kan også være temmelig farligt at hoppe rundt til fods, hvor der sjældent er fortov langs vejene.
I debatten om den farlige scooterkørsel glemmer man, at man stadig skal have et bilkørekort for at leje en lille scooter på 50 kubik.
Lejes scooteren hos et anerkendt udlejningsfirma, er forholdene i orden. Scooteren er ikke over de 50 kubik, forsikringen dækker og hjelme følger med.

STANDBY.DK Nyt om rejser

