SAS guldkunder får jubilæumstilbud og møder Bill Clinton

Søndag den 17. september for 60 år siden fløj SAS som det første flyselskab i Europa med passagerer til New York. Det præger den nærmeste fremtid i det skandinaviske flyselskab. Op til weekenden barslede bonus-afdelingen med et helt specielt tilbud til guldkunderne.

Ganske vist flyves kun en del af jubilæumsstrækningen til New York, nærmere betegnet til Dublin, men der er arrangeret et helt specielt program, hvor tilmeldingen nu er i fuld gang. Tirsdag 26. september flyves med den ny Airbus 319 retro fly fra København. Efter ankomsten til Dublin indlogeres deltagerne på SAS-hotel St. Helens. Samme dag er der et arrangement på Guinness Bryggerierne. Om aften typisk irsk underholdning med sang, dans og musik.

Om onsdagen kommer så turens højdepunkt. Champagnereception på The Burlington. Frokost med Bill Clinton med efterfølgende foredrag på VIP-pladser.

Torsdag kan deltagerne opleve Dublin på egen hånd, inden flyet returnerer til København.

Skrevet af