Masseaflysninger koster SAS dyrt

Det kraftige sne- og blæsevejr, som i dag raser over landet, har indtil videre medført 115 aflysninger af SAS-fly i dag, og selskabet vil ikke afvise, at yderligere annulleringer kan forekomme.

Kommunikationsdirektør i SAS Danmark, Anne Boven Nielsen bekræfter, at aflysningerne bliver ”rigtig dyrt” for SAS, som refunderer billetprisen til de rejsende, der ikke kan komme af sed som planlagt på grund af vejrforholdene. Boven Nielsen tilføjer, at fokus i dag er rettet mod at hjælpe de passagerer, som får forstyrret deres rejseplaner.

Ifølge de gældende vejrudsigter løjer snestormen først af i løbet af eftermiddagen i dag. Derefter vil der sandsynligvis gå 12 timer, før SAS er oppe på noget nær normal kapacitet igen.

Skrevet af