På vej mod quick poll rekord

Selv om det var store julefrokostdag i fredags havde mange alligevel tid til at give deres mening til kende om den ny kontrakt mellem staten og kommuner og SAS, hvor det offentliges forhandlere SKI frabeder sig bonus hos SAS.



Det står indtil videre uklart om man har frabedt sig at udnytte bonuspoints i det hele taget, eller det bare er de ansatte, der ikke selv må bruge dem.

Noget, der er meget vanskeligt at styre, men som dog sker i flere danske firmaer, hvor firmaet prøver at administrere og udnytte points fuldt ud – hvilket meget sjældent lykkes.

I stat og kommuner bliver det endnu sværere, fordi der er så mange forskellige arbejdspladser.



Vi er på vej mod årsrekord i afstemning, inden vi når torsdag aften. Den nuværende rekord er fra afstemning om det var rigtigt at Stig Elling, Star Tour, blandede sig i SAS-strejkens konsekvenser.



I aftes havde 470 stemt med et flertal for det synspunkt, at det er helt i orden, at statsansatte ikke må få bonus, når de rejser med SAS. Forskellen er ikke mere end 55 procent mod 45, så meget kan nå at ændres.



Du kan også nå at sige din mening ved at stemme i quick poll.

Skrevet af