KLM øger atter på Billund

Fra starten af flyselskabernes vinterkøreplan sidst i oktober udvider KLM sin betjening mellem Billund og Amsterdam – Billunds største målt i rutepassagerer.



KLM overtog tidligere i år ruten efter Sterling. I første omgang var det planen at flyve med Fokker 70, men bookingerne var så store, at Skyteam-selskabet indsatte de større Fokker 100 på de tre afgange på hverdage.



Selv om det koster ca. 300 kr. mere at flyve med KLM fra Billund til Amsterdam, end hvis der flyves fra København – hvor KLM har konkurrence fra SAS og Sterling – er Amsterdam-ruten fortsat meget populær.



Derfor får Billund fra vinterprogrammet endnu en afgang – og to af de fire afgange betjenes med de endnu større Boeing 737–300, oplyser Billund Lufthavns nyhedsbrev.



Nyhedsbrevet noterer også, hvad Take Off før har meddelt, at tyske Cirrus Airlines, der betjener operer for Lufthansa mellem Billund og Frankfurt har øget kapaciteten med større fly, Embraer 170 med 72 sæder mod den forrige types 50 sæder. Der er fortsat fire daglige afgange.



Fra Billund Lufthavn får Sun-Air fra 28. august en daglig afgang til Paris de Gaulle.



HB


Skrevet af