EU tror ikke på Frankfurt Lufthavn

EU-kommissionen har sendt sine spejdere rundt til medlemslandenes lufthavne for at se nærmere på de sikkerhedsbestemmelser, EU har lovet amerikanerne at gennemføre.



Det betyder, at EU-Kommissionen har sendt en forordning, der har retskrav i alle medlemslande, om at checke passagerer fra Frankfurt en ekstra gang. Ikke for pas, da det som bekendt et inden for Schengen, men i fri fortolkning “for at se om de har bragt en bombe eller lidt sprængstof med i håndbagagen til brug i København.” Derfor er der lange køer ved ankomsten ude ved gaten, og passagererne er rasende.



Københavns Lufthavn beder Take Off henvende sig til Statens Luftfartsvæsen. Her siger informationschef Thorbjørn Ancker: “Jeg kan bekræfte, at vi har fået en forordning fra EU-kommissionen om passagerer fra Frankfurt. Det er min opfattelse, at det er sendt til at medlemslande og vedrører alle fly fra Frankfurt, ikke blot Lufthansa, men også SAS, Maersk Air og alle andre fly fra den store lufthavn. Når vi får en sådan henvendelse, følger vi den naturligvis. Mere har jeg ikke at tilføje.”



Efter hvad Take Off erfarer fra Tyskland, vil tyskerne ikke finde sig i, at deres fornemste lufthavn ikke er sikker og har indledt forhandling med EU-embedsmændene. Kritikken går på, at ikke alle fly fra tredjelande bliver checket ved ankomst til Frankfurt, fordi Tyskland betragter de pågældende landes eget check som sikre.



ejv

Skrevet af