Lufthansa vil ekspandere

Lufthansas koncernchef, Wolfgang Mayrhuber, ser gerne at Star Alliance-medlemmet vokser gennem sammenlægninger, som det sker med fx. Air France og KLM.




Det siger han til avisen Welt am Sonntag – betragtningen kommer også i forlængelse af, at Swiss for nylig takkede nej til Lufthansa og Star Alliancen, og i stedet meddelte, at det fra næste år rykker ind hos British Airways og Oneworld.



“Hvis sammenlægninger er eneste måde at skabe øget værdi er disse investeringer værd at overveje, men det må være en beslutning der giver strategisk mening,” sagde han til avisen.



Lufthansa fik i øvrigt et driftsoverskud på ca. 200 mio. euro i tredje kvartal. Selskabet vil bl.a. investere i nye Airbus A340-600 og A330-300 samt sin nye Business Class, nye lounges osv.

Skrevet af