Alt er ikke rosenrød i Suvarnabhumi Airport, som åbnede for fire måneder siden. Efter nogens mening for tidligt. I en reportage i Bangkok Post siger transportminister Sansern Wongcha, at han vil anbefale en delvis lukning af lufthavnen for at udbedre forholdene. I mellemtiden vil den gamle Don Muang igen blive taget i brug. Noget som især lavprisselskaberne har bedt om – eller rettere krævet.
Det var den gamle regering, som ikke kunne få lufthavnen åbnet hurtigt nok efter en investering på fire mia. dollars.
Blandt problemerne i den ny lufthavn er indsivende vand i elevatorskakter og alvorlige brud på taxaveje til og fra landingsbanerne, fortæller avisen.

STANDBY.DK Nyt om rejser

