Knap 16 ud af 100.000 slås ihjel i trafikken i Grækenland. Tallet bringer Grækenland til tops på liste over trafikdrab på de europæiske veje, som norske Statens Vegvesen har offentliggjort.
Danmark ligger sammen med sine skandinaviske naboer i den hæderlige ende af listen. Med 6,1 dræbte ud af 100.000 er Danmark det 6. sikreste land. Ifølge listen er Holland det sikreste land for bilister.
Blandt de farligste lande findes en del østeuropæiske, der er populære feriemål for danske turister – for eksempel Polen, Slovenien, Ungarn og Tjekkiet, skriver Politikens rejsehjemmeside.

STANDBY.DK Nyt om rejser

