Fredagsklummen: Lad os kalde tingene ved rette navn

Af Ejvind Olesen



LAD OS LIGE kalde tingene ved deres rette navn. Uanset meget aktive journalister og bureauer med kluntede betegnelser for, hvem de sælger billetter til og hvornår. Naturligvis er der ikke noget, der hedder etniske flybilletter. De ville være at opfordre til problemer. Tænk bare, hvor besværligt det er til daglig med “anden etnisk oprindelse end dansk”, som man helst ikke må nævne i forbindelse med kriminalitet eller anden ulovlig optræden. Men, ulovlig er betegnelsen ikke.



Det er derimod klart ulovligt at sælge flybilletter til en særlig pris for thaier til Thailand, tyrkere til Tyrkiet eller egyptere til Egypten. Eller for danskere til Sønderborg for den sags skyld. Det må man ikke. Men, man må så meget andet.



Man må gerne være medlem af en venskabsforening. I mange år har medlemmer af Canadisk Venskabsforening og Australiens Venskabsforening kunnet købe billetter med rabat til de respektive områder, fordi de er medlemmer af en forening, hvor de betaler en kontingent og får indkøbsfordele blandt meget andet. Helt i stil med indkøbsforeninger i alle andre erhverv.



DET GÆLDER også for Thailandsk Venskabsforening, uanset om man er thaier eller dansker, eller dansker af anden etnisk herkomst. Hvis man i øvrigt opfylder betingelserne for at blive medlem.



Efter tv-udsendelse i DR TV forleden vil flyselskaberne nu indskærper bureauerne, at den rabat der gives – for storkøb, som der jo er tale om – er betinget af medlemskab af foreningen.



Derfor var det mildt sagt ikke smart af en sælger i et bureau at komme med de underligste forklaringer på, hvornår en dansker kunne opnå samme rabat som en thaier. Jo, hvis man rejser sammen. Eller er i familie kunne det nok gå lade sig gøre. Den pågældende sælger burde sætte sig ordentlig ind i reglerne og blev årsag til, at hele sagen rullede på tv-skærmen. Flovt i den grad at sætte sin branche i miskredit. Med mindre hun da havde ret?



JEG HUSKER sagen med Aeroflot, som solgte – og måske stadigvæk sælger -flybilletter til særpris til landets egne borgere. Eksempelvis fra Moskva til Skt. Petersborg.

En pris for russerne, og en anden pris for udlændinge og turister. Ud fra den betragtning, at landets gæster betydeligt bedre magter at betale prisen end de lokale.



“Det finder vi helt i orden,” sagde Aeroflot-agenten, også efter 1989, da Muren var faldet. Forståeligt. Javel. Men etnisk rabat? Ja, i allerhøjeste grad.



Thai Airways og flere andre flyselskaber i Danmark skærper nu reglerne. Thai Airways er bestemt et selskab med rent mel i posen. Hvis ikke der er tale om medlemskab af en forening, er der ingen rabat på 1.000 kr., som i TV-udsendelsen. I øvrigt en rabat, som ofte overgås af de slagtilbud, man i dag kan finde hos flyselskaber og bureauer.



Og helt en parallel til de firmaaftaler og sømandsrabatter som alle flyselskaber – inklusive SAS- indgår med gode kunder. Der er bare den forskel, at alle søfolk får rabat, uanset om de kommer fra Afrika, Malaysia eller Island.



Tror du, der fortsat sælges flybilletter til ulovlig etnisk rabat i Danmark? Stem i quick poll.

Skrevet af