Atter konkurrence mellem Bornholm og København

Der har ikke været konkurrence på ruten siden Danish Air Transport opgav i august sidste år.



Den nye rute flyves med Saab 340 propelfly med lidt over 30 sæder – billetterne kan købes fra midten af maj på hjemmesiden: wingsofbornholm.dk



Wings of Bornholm ejes af ni lokale interessenter på Bornholm – bl.a. Bornholmstrafikken – samt svenske Wings of Europe, hvis forretningsidé er at bistå regionale byer i Europa med at få deres egne lavprisfly.



Daniel Långsten, adm. direktør for Wings of Europe: ”Ved årsskiftet blev vi kontaktet af erhvervslivet på Bornholm med ønsket om, at skabe en stærk konkurrent til Cimber Sterling. Vi fandt de ni lokale deltagere og tusinder af flybilletter, som vi har brug for, for at få det til at hænge sammen.”



Fra 23. august flyver Wings of Bornholm 21 gange om ugen til København.



”Bornholm har mistet et stort antal passagerer, siden ”monopolet” vendte tilbage sidste sommer. Inden vi begyndte på dette initiativ, var billetterne fra København til Bornholm på almindelige ugedage i snit 45 % dyrere end de til Aalborg, selv om rejsen til Bornholm er 40 % kortere. Forskellen hedder konkurrence. Det er derfor afgørende for Bornholms fortsatte udvikling, at konkurrencen genetableres,” siger Daniel Långsten.



”Vi glæder os meget til at samarbejde med Wings of Bornholm samt det flyselskab, de vælger som operatør.

Siden sommeren 2008, har Bornholms Lufthavn haft en mærkbar tilbagegang i passagerantal og flyvninger, specielt til København,” siger Bornholms Lufthavnschef, Peter Hviid, og tilføjer:



”Men vi kan i marts-statistikken se, at nedgangskurven tilsyneladende er “knækket.” Det kan skyldes at billetpriserne igen er på vej ned samt at der er større kapacitet på vej fra 21. maj, hvor Cimber Sterling indsætter Boeing 737 på første morgenafgang og sidste aftenankomst.”



Bornholms Lufthavn havde i marts ca. 14.000 passager, en tilbagegang på 2.840 i forhold til marts sidste år.


Skrevet af