Bradley International i Los Angeles er i elendig forfatning



Den gamle lufthavn i Los Angeles, Bradley International, hvor der er mindeplader og sten fra den første flyvning over Polarcirklen mellem Købehavn og Los Angeles, forfalder. Midt i filmbyen. Det har nu vist sig, at en renovering på over 700 mio. dollars er stærkt tiltrængt, og den udgift kan lufthavnen og byen ikke selv bære. Derfor skal flyselskaberne holde for.



Det raser de over, og 22 selskaber har sendt en skarp protest til det amerikanske trafikministerium. De har dyb mistillid til den måde lufthavnen drives på.



Om de får noget ud af protesten er en helt anden sag. SAS-partner United Airlines har allerede taget konsekvensen. Med øjeblikkelig virkning lægger man 10 dollar på alle flybilletter fra Los Angeles lufthavn.



Så kan de lære det, kan de!

Skrevet af