Scandic åbner minibutik

Den første butik er netop åbnet i Danmark, på Scandic Glostrup. Senest i 2007 skal alle Scandics 122 hoteller i Norden have en butik med et udbud af mad- og drikkevarer og en række andre varer.

Udover den nye butik på Scandic Glostrup står 34 minibutikker allerede færdige i hele Norden. Scandic forventer at have syv butikker klar i Danmark i løbet af 2006.

”Nu har vi sikret os, at vores gæster 24 timer i døgnet har mulighed for bl.a. at købe lettere retter, såsom sandwich, wraps mv. tilberedt i hotellets eget køkken,” siger Hans G. Frank, administrerende direktør for Hilton og Scandic i Danmark.

Baggrunden for det nye koncept er en undersøgelse, der konkluderer at for at kunne stå stærkt i konkurrencen om hotelgæsterne, er det nødvendigt at kunne tilbyde et større udbud af mad, drikke og andre mindre rejserelaterede varer.

Undersøgelsen havde fokus på hele hotelkædens udbud af mad- og drikkevarer. Den viste, at den største konkurrent ikke var caféen på hjørnet, men derimod fastfoodrestauranter, nærbutikker og benzinstationer i nærheden.

Endelig viste undersøgelsen også, at der er et behov for et øget udbud af varer inden for rammerne af det nuværende sortiment i hotellernes kiosker.

Med undersøgelsens resultater i hånden udviklede Scandic ”SHOP”, en mindre butik med fokus på mad og drikkevarer, men også på andre produkter som toiletartikler, legetøj, bøger, magasiner, snacks og tøj.

Skrevet af

x

Læs Også

MSC Cruises får sit nye flagskib, MSC Seaside

MSC Seaside er leveret fra Fincantieri værftet og er det andet nye krydstogtskib, som MSC har søsat i 2017. Skibet får hjemmehavn i Miami og er første skib i MSCs Seaside klasse.

Politiet tager 20 spritbilister hver dag

Sidste år sigtede politiet 7.203 personer for spritkørsel, viser tal fra Rigspolitiet. I julefrokostsæsonen sætter politiet ind med ekstra kontrol. Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden opfordrer til at lade bilen stå

Ny ledelse for RCL Cruises i Norden

Julie Ødegaard er udpeget som midlertidig General Manager Nordic for Royal Caribbean International Ltd (RCL). Hun får ansvaret for Royal Caribbean International, Celebrity Cruises og Azamara Club Cruises i Norden.

Konkurs i airberlin koster Rejsegarantifond millionbeløb

LUFTFART: Flere hundrede danske passagerer vil få dækket deres udgifter til ubrugelige flybilletter med airberlin - minus selvrisikoen på 1.000 kroner.

Konkurrencemyndigheder undersøger Lufthansa

LUFTFART: De tyske anti-kartelmyndigheder har bedt Lufthansa om forklaring på stigende priser på tysk indenrigs efter airberlin gik konkurs. Lufthansa vil gerne udbyde 1.000 ekstra flyvninger om måneden.

Lufthansa pumper 700.000 ekstra sæder ud på tysk indenrigs

LUFTFART: I kølvandet på airberlins konkurs mangler der skønsmæssigt over 50.000 månedlige flysæder på de tyske indenrigsflyvninger. Lufthansa-selskab alligevel ikke til København.