Hilton omdanner gæsteværelser til mødelokaler

”Det er første gang, at vi har omdannet gæsteværelser til mødelokaler. Det er ikke fordi vores belægning med sovende gæster ikke er stor nok, men vi har utrolig brug for flere mødelokaler,” siger Hiltons adm. direktør, Allan Agerholm, til Take Off.



Efter omdannelsen af de seks værelser har Hilton Copenhagen Airport nu 376 værelser og 38 mødelokaler, heri medregnet Hilton Meetings mødelokalerne i lufthavnens Terminal 3.



Sidste år havde Hilton Copenhagen Airport 430.000 gæster, primært til konferencer, møder eller spisende gæster; 140.000 af 430.000 var overnattende gæster.



I øvrigt har Hilton Copenhagen Airport efter Hiltons salg af Scandic-kæden fået et udvidet salgsteam.



Svenske Monika Bevreus står som Director of Business Development i spidsen for salgsteamet.

Med i truppen er danske Karen Van Rijn som salgsdirektør, svenske Elisabeth Persson bliver Leisure Sales Manager, mens danske Marc Resen Riesel er ny MICE/Corporate Sales Manager.



Læs mere om det nye salgsteam i maj-udgaven af Take Off.



HB

Skrevet af