Et af de berørte selskaber er Sosoliso Airlines, hvis 32-år gamle McDonnell Douglas DC-9 styrtede i lørdags ved den vigtige olieby Port Harcourt, 107 omkom, navnlig skolebørn på vej hjem fra en ferie.
Også Chanchangi Airlines har fået midlertidigt flyveforbud, skriver nyhedsbureauet AP. Et af dets fly skred for nylig af landingsbanen i landets største by, Lagos.
Sidst i oktober styrtede en passagerjet kort efter start fra Lagos, alle 117 ombord omkom. Flyet tilhørte privatejede Bellview Airlines, som dog ikke har fået flyveforbud.
Trods store rigdomme som en af verdens største olieproducenter har gentagne korrupte militærjuntaers medført, at infrastrukturen i Afrikas folkerigeste land nærmest er i ruiner.

STANDBY.DK Nyt om rejser

