Richard Branson gjorde det igen

De kæmper døgnet rundt på de indre og de ydre linier. British Airways og Virgin Atlantic. Nu er Virgins indehaver Richard Branson (foto) igen sluppet bedst fra en krisemåned og et kriseår.



Virgin kunne i går præsentere et årsresultat som gav et overskud på £68,4 mio. mod £ 34,8 mio. sidste år. Stik imod næsten alle konkurrenter. Ikke mindst klart bedre end British Airways.



Salget steg i det forløbne år med 8,4 procent. Medvirkende har også været en fornuftig balance ved indkøb af olie med hedging og impulskøb i et år, hvor prisen er svunget fra 140 dollar for en tønde til 38 dollar. Netop nu er den på godt 60 dollar.



“Vi vinder markedsandele i det hidtil hårdeste marked nogensinde. Vores kabinefaktor er meget høj, fordi vi forstår at tilpasse priserne til, hvad forbrugerne kan magte, ” siger selskabets adm. direktør Steve Ridgeway.

British Airways berettede forleden om et tab i regnskabsåret på £ 401 mio.


Skrevet af