SAS skruer op for sikkerheden

Ingen af de otte overtrædelser påvirkede flysikkerheden, forsikrede SAS’ chef for samme område, norske Lars Mydland, på pressebriefing tirsdag i Københavns Lufthavn.

Her gennemgik han de otte overtrædelser og fortalte om tiltag for at gøre det bedre fremover.

Et nyt datasystem skal bl.a. holde styr på de mange regulativer og krav. SAS og andre flyselskaber bombarderes med nye forordninger og regler fra flyfabrikker, motorproducenter, myndigheder osv.



SAS havde i 2005 og 2006 otte overskridelser af AD (Airworthiness Directive), Luftdygtighedsdirektiv – et legalt bindende direktiv om at udføre tiltag (modificering, inspektion etc.) inden for given tidsramme på en specifik flytype, flymotor eller flykomponent.

En AD kan beordres af luftfartsmyndigheder og/eller producenten, fx flyfabrikken.



Det er altså smuttet for SAS otte gange i 2005 og 2006 – i samme periode kom der 60.000 AD’er.

De otte AD-fejl omfatter bl.a. en næsten halvanden år forsinket opdatering af vedligeholdsprogram af SAS’ fire Airbus 330 – den korteste var overskridelse på 50 minutter af inspektion af magnetisk chip i SAS’ Airbus 321.



”Vi fandt og indberettede selv de otte fejl, men det er helt uacceptabelt ikke at overholde AD’er,” sagde Lars Mydland.



SAS har 110 fly. SAS Danmark, SAS Sverige og SAS Interkontinental havde i fjor 185.000 flyvninger og var samlet på vingerne 268.000 timer.

Og for hver time et SAS-fly var i luften vedligeholdes det 2 ½ time



SAS brugte sidste år 3,6 milliarder svenske kroner på flyvedligehold.



HB

Skrevet af