Optimisme i den danske hotelbranche

Efter flere år med presset indtjening og overkapacitet er stemningen nu vendt i den danske hotelbranche. Flere nye byggerier er undervejs, og branchen har i år kunnet notere en fremgang i antal overnatninger på 15-16%, siger Jens Zimmer Christensen, formand for Hotelforeningen øst for Storebælt. Blandt de nye hotelprojekter er Scala overfor Tivoli samt et andet Tivoli hotel, Arp-Hansens projekt i Københavns Havn og hele to nye hoteller i forbindelse med den planlagte multiarena i Taastrup. Branchen forventer sig meget af H.C. Andersen-året 2005, og adm. direktør Lars Bernhard Jørgensen fra Wonderful Copenhagen er også optimist : ”København har haft nogle af de stærkeste væksttal i Europa i år. Og endelig er der investeret mange ressourcer i markedsføringen af København.”
(Berlingske Business, d. 8.10.04)

Skrevet af