Hertz udlejer biler fra kronprinsebrylluppet

Kommende brudepar – eller andre med behov for lidt ekstra opmærksomhed – kan nu blive særdeles standsmæssigt kørende til rimelige penge. Hertz Biludlejning i Danmark har overtaget 28 af de 80 Volvo S80’ere, der blev brugt ved kronprinsebrylluppet i maj til at køre de inviterede gæster.



Hertz Biludljening har en bryllupspakke med en flaske champagne, en gave fra Hertz, to paraplyer, skilt med “Nygifte,” to glas, spejl, vindruer, et engangskamera. Der er også pynte-tyl til spejlene og to Dannebrogsflag, der kan sidde foran – og Kleenex. Efter festen skal parret af sted – og der må godt kastes ris – ekstra rengøring er med i prisen



Bilerne er særlige luksusudgaver af Volvo S80, de leveres pyntet med blomster og en stor hvid sløjfe – klar til udpakning. Den kongeblå, elegante bil har ekstraudstyr som navigationssystem og stort radioanlæg.



BryllupsBilen udlejes fra Hertz’ Citykontor i København. Lejeperiode er tre dage. Bilen kan hentes fra kl. 16 på Dag 1 – ønskes den leveret, sker det inden kl. 10 på dag 2. I Storkøbenhavn (op til 30 km. fra Rådhuspladsen leveres og hentes bilen gratis). Pris inkl. 500 kilometer, forsikringer CDI og TI) og moms er 2.500 kroner. Selvrisikoen er 3.750 kroner; hver ekstra km. koster fem kroner – et ekstra døgn 1.000 kr.



Læs mere på hjemmesiden: hertzdk.dk

Skrevet af