København får flere grønne hoteller

Radisson Royal bliver første 5-stjernede, svanemærkede hotel i Danmark, Radisson Falconer får landets første svanemærkede koncertsal og med 542 miljøcertificerede værelser bliver Danmarks største hotel, Radisson Scandinavia, landets største svanemærkede hotel.



Det har taget et år at blive godkendt af Miljømærkning Danmark.



”Alene at vi har fjernet engangsemballage fra morgenbuffeterne, betyder, at hvis vi lagde alle de smørpakker, som vi sparer årligt, i forlængelse af hinanden, ville det svare til længden af 10 Øresundsbroer,” siger Peter Laursen, ansvarlig for de danske Radisson SAS hotellers miljøpolitik.



Hvis miljøet skal skånes, er det dog ikke kun op til hotellerne. Gæsterne kan også selv gøre meget, bl.a.:



Smid ikke alt affald i papirkurven. Læg papir for sig og stil dåser og flasker på bordet. Det gør det nemmere for personalet at sortere og genbruge affald.



Anvend håndklæderne mere end én gang.



Lad ikke vandet løbe, mens du børster tænder.



For at få Svanemærket skal hotellerne bl.a.:



genvinde varm luft i mødelokalerne, filtrerer den og bruge den til at opvarme værelser, bruge lavenergi-pærer, erstatte mineralvand på plasticflasker med egne mineralvands-tapperier, sorterer affald, lade lys på alle værelser styres af nøglekort, bruge miljømærket kopi-papir, toiletpapir og papirhåndklæder og give gæsterne mulighed for via Radisson SAS’ loyalitetsprogram, at donere points så ophold på hotel bliver CO2 neutralt.



I 2010 forventes 31 Radisson-hoteller i Norden at få Svanemærkningen.

Skrevet af